-
Business-overblik: Problemet vokser – 250.000 grundvurderinger er forkerte
Source: BDK Finans / 02 Dec 2024 00:12:41 America/Chicago
Godmorgen og velkommen til decembers første Business-overblik her mandag morgen. I dag runder vi blandt andet: Bilgiganten Stellantis' topchef træder tilbage Kæmpe strejke rammer nu Volkswagen Kammeradvokaten spiller hårdt ud før længe ventet rapport: »Staten kan ikke forvente, at vi altid står 100 procent til rådighed« Rekordmange unge oplever brud på regler i fritidsjob Men vi begynder hos »de andre« med nyt om de omstridte ejendomsvurderinger. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Problemet vokser – 250.000 grundvurderinger er forkerte En kvart million erhvervsejendomme har fået forkerte grundvurderinger. Det er langt flere end først antaget og svarer til halvdelen af alle erhvervsejendomme i Danmark. Det viser tal, som Finans har fået adgang til. Peter Stenholm, der er administrerende direktør i brancheorganisationen EjendomDanmark, kalder det »dybt bekymrende«, at Vurderingsstyrelsen, som står bag de nye, foreløbige grundvurderinger, selv finder så mange vurderinger fejlbehæftede. Også fagchef Helle Juhler-Verdoner i DI Ejendomme finder det bekymrende med så mange sager, hvor det er nødvendigt at ændre vurderingerne. Vurderingsstyrelsen kalder ændringerne som følge af den manuelle gennemgang af de foreløbige vurderinger fra december 2023 for »kvalitetsmæssige opdateringer«. Først med de endelige vurderinger i 2025 og 2026 kan virksomhederne klage, selvom de som organisationerne påpeger – allerede nu betaler grundskyld og dækningsafgift på baggrund af de foreløbige vurderinger. Det skriver andre medier om 1. Bilgiganten Stellantis' topchef træder tilbage En af de mest magtfulde mænd i den globale bilindustri, topchefen for bilgiganten Stellantis, som ejer mærker som Fiat, Peugeot, Chrysler, Vauxhall og Jeep, træder øjeblikkeligt tilbage, skriver internationale medier. Carlos Tavares' afgang kommer som følge af uenighed med bestyrelsen om kursen. Aktiekursen i Stellantis, som er verdens fjerdestørste bilproducent, er faldet med 43 procent i 2024, hvor den globale krise har ramt bilbranchen hårdt med vigende salg, også af elbiler. Tavares har ry som en hård hund, når det kommer til nedskæringer, som han har fortsat i koncernen. Hans kontrakt gjaldt indtil begyndelsen af 2026. En ny topchef ventes på plads i første halvår af 2025. 2. Kæmpe strejke rammer nu Volkswagen Ansatte på ni af den tyske bilgigant Volkswagens fabrikker i Tyskland nedlægger mandag arbejdet i flere timer i protest mod en stor spareplan. Tusinder ventes at samle sig ved VWs hovedkvarter i Wolfsburg. Desuden rammes blandt andet fabrikkerne i Hannover, Emden, Salzgitter og Braunschweig. Strejken kan eskalere og fortsætte i 24 timer eller på ubegrænset tid, hvis ikke en aftale kommer på plads i næste runde af lønforhandlingerne, skriver nyhedsbureauet Reuters. Strejken rammer på et tidspunkt, hvor bilproducenten allerede nu kæmper mod faldende salg og dykkende overskud. VW, der også står bag Audi og Porsche, har truet med for første gang i sin 87-årige historie at lukke mindst tre fabrikker i Tyskland og har krævet ti procents lønnedgang. 3. Rekordmange unge oplever brud på regler i fritidsjob Rekordmange unge oplever brud på reglerne i deres fritidsjob, viser en undersøgelse fra Jobpatruljen under fagforeningerne HK og 3F. 96 procent af de 13-17-årige har oplevet brug på deres arbejdsrettigheder. 7,9 procent har fået en arbejdsskade, 30,6 procent løfter mere, end de må, og 46,9 får ikke løn under sygdom, selvom de er berettiget til det, skriver TV 2. 14 procent blandt de 3.200 adspurgte har oplevet at føle sig utrygge i deres fritidsarbejde. De rekordhøje tal bekymrer næstformand i HK Danmark, Mads Samsung. »Unge skal have en tryg og sikker start på arbejdslivet, så de kan holde i mange år. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for det,« siger han. Det skriver vi om 1. Kammeradvokaten spiller hårdt ud før længe ventet rapport: »Staten kan ikke forvente, at vi altid står 100 procent til rådighed« Kort før en længe ventet rapport lander, går Kammeradvokaten nu i offensiven og gør det klart, at statens mangeårige advokat ikke for enhver pris er statens advokat. Læs historien her. 2. Pengene flyder mod USA, mens Europa drukner sine virksomheder i regler og bureaukrati, mener topchefer Troen på vækst i USA er kun steget, siden Donald Trump vandt præsidentvalget. Mængden af regler i Europa hæmmer de europæiske virksomheder, mener topcheferne i Danske Bank og Danica, og i stedet søger pengene mod USA. Det gælder også Danicas formue. Læs historien her. Det bør du også læse 15 ekstra milliarder skal lokke avancerede elektronhjerner til Europa Tyskland er klar med ny milliardstøtte for at tiltrække producenter af højteknologiske chip, så Europa bliver modstandsdygtig, hvis for eksempel en væbnet konflikt bryder ud mellem Kina og Taiwan. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser fredag: Dow Jones: +0,42 procent S&P 500: +0,56 procent Nasdaq: +0,83 procent Asien – indeks mandag kl. 7.10: Japan Nikkei: +0,80 procent Hongkong Hang Seng: +0,53 procent Kina CSI Shanghai: +1,19 procent Tak, fordi du læste med, og rigtig god mandag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-problemet-vokser-250000-grundvurderinger-er-forkerte